Horsens HF & VUC > Om skolen > Stillingsopslag

Print Friendly

Stillingsopslag

Administrativ medarbejder (33 timer pr. uge)

Er du vores nye kollega? Så har vi en ledig stilling som administrativ medarbejder med tiltrædelse den 1. oktober 2016.

Der er tale om en spændende og udfordrende stilling, hvor du som nyansat får god mulighed for at være med til at skabe rammerne for dit eget job.

Opgaver og kompetencer

Du vil blive en del af receptionsteamet i skolens administration og forventes bl.a. at få ansvaret for følgende opgaver (ikke udtømmende):

  • Receptionen/telefon
  • Postfordeling
  • Bøger og abonnementer
  • Parkeringsbeviser
  • Indkøb
  • Administration af telefoni
  • Ungdomskort
  • Ajourføring af telefonlister m.v.
  • Sekretæropgaver for skolens ledelse

Som det fremgår er der tale om en meget alsidig stilling. Du bliver en del af administrationens receptionsteam, men det er også forventningen, at du kommer til at løse opgaver sammen med administrationens samlede hold.

Dine personlige kompetencer
  • Kan arbejde selvstændigt og ansvarligt
  • Kan have flere bolde i luften på en gang uden at miste overblikket
  • Møder kursister og kolleger med et smil
  • Er serviceminded
  • Er socialt engageret
  • Har interesse for undervisningsområdet
Dine faglige kompetencer
  • Relevant kontoruddannelse
  • Øvet IT-bruger med solidt kendskab til Windows og MS-Office (og gerne til fagsystemer fx BOSS, US2000 m.v.)
  • Gerne – men ingen betingelse – erfaring fra en uddannelsesinstitution eller anden offentlig organisation

Om administrationen

Vi er samlet 7 medarbejdere samt 1 leder i skolens administration. Vi løser opgaver i forhold til skolens kursister (studiesekretærer, SU m.v.), økonomi (bogholderi, budget, løn) samt andre sekretariatsopgaver (post, indkøb, ledelsesservice m.v.). Vi har en meget bred kontaktflade og et tæt samarbejde med kursister, undervisere, studievejledere, skolens ledelse og mange andre. Der er tale om et velfungerende hold, og vi forventer, at vores nye kollega hurtigt kommer til at indgå som en del af holdet.

Om stillingen

Der er tale om en stilling på 33 timer ugentligt. Løn og pension efter overenskomst og aftale (statens overenskomst).

Da administrationens årsplan i høj grad følger skoleåret (og skolens ferieplan) må du forvente, at den ugentlige arbejdstid i undervisningsperioderne er højere end 33 timer pr. uge. Til gengæld er der længere ferier omkring sommerferien, juleferien samt øvrige ferieperioder.

Det praktiske

Her du spørgsmål omkring stillingen er du velkommen til at ringe til Økonomi- og Administrationschef Lars Schou på 20 90 57 15.

Send din ansøgning og relevante bilag elektronisk til post@horsenshfogvuc.dk, så vi har den senest den 24. august 2016 kl. 12:00.

Ansættelsesudvalget beslutter fredag den 26. august, hvem der inviteres til en personlig samtale. Hører du ikke fra os der, betyder det, at du ikke vil blive inviteret til en samtale.

Samtaler afholdes mandag den 29. august 2016 kl. 12 -17.