Horsens HF & VUC > Nyheder > Radikal partiformand på besøg på Horsens HF & VUC

Print Friendly

Radikal partiformand på besøg på Horsens HF & VUC

Flere penge til uddannelse…

Det gennemgående tema var en kritik af besparelserne på uddannelsesområdet, da Morten Østergaard fra Det radikale venstre mandag besøgte skolen.

balling_og_oestergaard

Kursister fra skolens samfundsfagshold var mødt om til en times møde med politikeren, hvor de hørte interesseret på Morten Østergaards oplæg og stillede veloplagte spørgsmål til politikeren.
Morten Østergaard lagde op til debat, om hvilke ambitioner vi skal have for fremtidens samfund. Østergaard talte om, at den nuværende regerings ønske om 17% besparelser på uddannelsesområdet vil komme til at kunne mærkes for de unge i salen, og vil fra et samfundsmæssigt perspektiv være at save den gren over, som vi skal bygge fremtiden på. I en tid med faldende kriminalitet mente Østergaard ikke, at tiden var til at opprioritere politiet på bekostning af uddannelse.

megascope_oestergaard

Men der blev også talt om mange andre ting, og kursisterne stillede gode spørgsmål til Østergaard om De radikales holdninger til alt fra CO2 udledning, ministerpensioner, forskning, kontanthjælpsloft og statskontrolleret salg af hash.

Efter fællesarrangementet fik en flok kursister mulighed for at spise frokost sammen med Morten Østergaard og fortælle om deres uddannelsesvirkelighed.

oestergaard_og_kursistfrokost

Til sidst mødte Morten Østergaard skolens ansatte på lærerværelset til en halv times debat. Her var det selvfølgelig særligt besparelserne på uddannelsesområdet, som var i fokus. Både rektor og lærere fik lejlighed til at udtrykke deres bekymring for, hvordan besparelserne på SU og uddannelse vil ramme unge hårdt på en skole som vores.

oestergaard_debat_med_ansatte

 

Se omtale i Horsens Folkeblad af besøget af Morten Østergaard