Tag enkelte fag eller en hel studentereksamen

På HF enkeltfag kan du tage enkelte fag eller en hel studentereksamen, så du kan søge om optagelse på korte og mellemlange videregående uddannelser eller universitetet, hvis du vælger bestemte fag og niveauer.

Vil du vide mere om HF enkeltfag eller tilmeldes fag, så bestil tid til en samtale med en studievejleder eller ring 79 29 50 00

Book tid til studievejledning

Fleksibel uddannelse

På HF enkeltfag kan du vælge at tage din studentereksamen over længere tid end 2 år, hvis du ikke vil studere på fuld tid, fx på grund af arbejde eller familieliv. Du kan også vælge enkelte fag, som supplering til anden uddannelse eller et forberedende forløb til en bestemt uddannelse. Du kan læse HF enkeltfag samtidig med, at du tager fag på 9. /10. klasses niveau. Du kan også tage nogle fag på HF fjernundervisning.

Vælg HF enkeltfag hvis du…

  • Vil tage en fuld HF eksamen over mere end 2 år.
  • Vil tage enkelte fag som supplering til tidligere uddannelse.
  • Vil tage enkelte fag for at komme ind på en bestemt uddannelse.

Fag og eksamen

HF fagene er inddelt i 3 niveauer: A, B, og C, hvor A er det højeste gymnasiale niveau. Der er ingen termins- og årskarakterer på HF, og du skal til eksamen i alle dine fag.
Vores lærere, studievejledere og læse- og skrivevejleder vil hjælpe dig undervejs i uddannelsen, så du opnår de bedst mulige resultater.

Hvis du gerne vil tage en hel HF studentereksamen, så skal du have taget nedenstående obligatoriske fag, valgfag og skriftlige opgaver.
Hvis du ikke har fag og timer nok, kan du ikke få udstedt et bevis for en hel studentereksamen. Spørg altid i studievejledningen, hvis du er i tvivl

Obligatoriske fag:

  • Dansk A (mundtlig og skriftlig eksamen)
  • Engelsk B (mundtlig og skriftlig eksamen)
  • Historie B
  • Matematik C (mundtlig og skriftlig eksamen)
  • Samfundsfag C
  • Religion C
  • Kemi C
  • Biologi C
  • Geografi C
  • 1 kreativt valgfag på C-niveau ( musik, design, billedkunst, mediefag eller idræt).

Valgfag:
Du skal have minimum 450 timers valgfag – her vælger du selv, hvilke fag du vil tage. Du kan se, hvilke valgfag der begynder i henholdsvis august og januar længere nede på denne side.

  • C-niveau er 75 timer
  • B-niveau er 125 timer
  • A-niveau er 125 timer

Skriftlige opgaver:
Du skal have skrevet følgende skriftlige opgaver:

  • Eksamensprojekt (EP) – 25 timer
  • Større skriftlig opgave (SSO)  – 25 timer

 

Se hvilke fag du kan tilmelde dig

Alle links åbner i nyt vindue og fører til fagenes beskrivelse på uddannelsesguiden.dk

Efter faget er det angivet, hvor lang tid forløbet varer samt det ugentlige timeantal.

Obligatoriske HF fag med start i januar

 

Valgfag på HF enkeltfag med start i januar

Se hvilke fag du kan tage på HF fjernundervisning her

 

Alle links på fag åbner i nyt vindue og fører til fagenes beskrivelse på uddannelsesguiden.dk

Efter faget er det angivet, hvor lang tid forløbet varer samt ugentligt timeantal.

Obligatoriske HF fag med start i august

 

Valgfag på HF enkeltfag med start i august

Se hvilke fag du kan tage på HF fjernundervisning her

1-årige HF-studiepakker - hurtigt klar til videre uddannelse

På HF-enkeltfag kan du tage 1-årige forløb, der er målrettet bestemte videre uddannelser.
Det betyder, at du kun tager de fag, du har brug for, og ikke en hel HF-uddannelse.
Når du kombinerer din erhvervserfaring med fagene i en af HF-studiepakkerne, kan du søge ind på kvote 2 på en videre uddannelse til pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske efter 1 år.
Du kan begynde på de 1-årige studiepakker i august og januar.

Fagene på HF-enkeltfag er inddelt i 3 niveauer: A, B, og C (hvor A er det højeste gymnasiale niveau). Hvert fag afsluttes med en skriftlig og/eller mundtlig eksamen.

Kontakt HF-studievejledningen, for at blive tilmeldt en studiepakke – eller for at få mere information om fag, forløb og SU.

 

Pædagog-pakke
HF-fag der giver dig mulighed for at søge ind på uddannelsen til pædagog på kvote 2.

Fag
Dansk A, engelsk C+B, samfundsfag C og 1 valgfag på C.

Om uddannelsen
Pædagog-uddannelsen er en  professions-bachelor-uddannelse, og kan fx tages i Horsens, Aarhus og Vejle.
Læs om uddannelsen til pædagog på ug.dk
(nyt vindue).


Socialrådgiver-pakke
HF-fag det giver dig mulighed for at søge ind på uddannelsen til socialrådgiver på kvote 2.t.

Fag
Dansk A, engelsk C+B, samfundsfag C+B og psykologi C.

Om uddannelsen
Socialrådgiver-uddannelsen er en professions-bachelor-uddannelse, og kan fx tages i Horsens, Aarhus og Vejle.
Læs om uddannelsen til socialrådgiver på ug.dk
(nyt vindue).

Sygeplejerske-pakke
HF-fag der giver dig mulighed for at  søge ind på uddannelsen til sygeplejerske på kvote 2.


Fag
Dansk A, engelsk C+B, samfundsfag C eller psykologi C og enten biologi, kemi, fysik eller matematik på C+B

Om uddannelsen
Sygeplejerske-uddannelsen er en professions-bachelor-uddannelse, og kan fx tages i Horsens, Aarhus og Vejle.
Læs om uddannelsen til sygeplejerske på ug.dk
(nyt vindue).

Webshop: Online tilmelding til HF enkeltfag

I vores webshop kan du tilmelde dig hold på HF enkeltfag. Du kan vælge mellem undervisning med almindeligt fremmøde og fjernundervisning.

Ønsker du at ansøge om optagelse på mere end tre hold, så skal du booke en tid hos en studievejleder, så du får vejledning vedr. SU og den bedste tilrettelæggelse af dit skema.

Når du tilmelder dig hold i webshoppen bruges betalingskort. Din tilmelding skal efterfølgende godkendes af en studievejleder. Hvis din tilmelding godkendes, modtager du en bekræftelse, og pengene trækkes fra din konto.

Du kan IKKE tilmelde dig HF enkeltfag via webshoppen, hvis du …

  • har en videregående uddannelse
  • er alderspensionist
  • er i gang med en gymnasial uddannelse på en anden uddannelsesinstitution

Så skal du i stedet kontakte en HF studievejleder.

For at kunne tilmelde dig, skal du have dine eksamensbeviser som filer, idet de skal vedhæftes ansøgningen.

Gå til webshoppen (nyt vindue)

Priser og uddannelsesstøtte

Priserne er hhv. 550 kr. eller 1.400 kr. per fag du er tilmeldt – se prisliste i nedenstående.
Du skal være opmærksom på, at hvis du har en videregående uddannelse gælder andre betalingsregler. Kontakt en HF studievejleder for nærmere information.
Fag der tages på HF enkeltfag er SU-berettigede. Læs om uddannelsesstøtte her

Fag der koster 550,- kr:
Billedkunst, Biologi, Dansk, Design, Engelsk, Fysik, Geografi, Historie, Idræt, Kemi, Matematik, Mediefag, Musik,  Psykologi, Samfundsfag og Tysk.

Fag der koster 1400,- kr:
Erhvervsøkonomi

 

Kontakt en studievejleder…

Hvis du vil vide mere om HF enkeltfag eller tilmeldes fag, så skal du tale med en HF studievejleder. Bestil tid til en samtale eller ring til os på 79 29 50 00
Husk at medbringe alle relevante eksamenspapirer til samtalen, så står vores studievejledere klar til at hjælpe dig videre.

Book tid til studievejledning

HF studievejledere

Hanne Engell

Studievejleder, Mentor, SPS-koordinator HF-lærere HF he@horsenshfogvuc.dk
Træffetider:

Mandag-torsdag 8.30-15
Fredag 8.30-14.30
Tlf. 20 48 64 59

Anne Hjølund Hoffmann

Studievejleder Administration, HF-lærere HF ah@horsenshfogvuc.dk
Træffetider:

Tirsdag 12.30-15.00
Onsdag 12.30-15.00
Fredag 8.30-14.30

Telefontid:
Fredag 8.30-9.30

Tlf. 79 29 50 63

Bente Bisgaard Callisen

Studievejleder HF-lærere HF bb@horsenshfogvuc.dk
Træffetider:

Mandag 8.30-10.00
Tirsdag 8.30-15.00
Onsdag 10-12 og 13.30-15
Torsdag 10.00-15.00

Telefontid:
Tirsdag 8.30-9.30
Onsdag 11.00-12.00

Tlf. 20 46 37 28

Keld Mikael Sørensen

Studievejleder HF-lærere HF kms@horsenshfogvuc.dk
Træffetider:

Mandag 10-12 og 13.30-15
Tirsdag 8.30-12.00
Torsdag 8.30 -15.00

Telefontid:
Tirsdag 8.30-9.30
Torsdag 8.30-9.30

Tlf. 79 29 50 64