Horsens HF & VUC > Nyheder > Dimission for HF-studenterne

Print Friendly, PDF & Email

Dimission for HF-studenterne

145 HF-studenter dimitteret fra skolen

Der var store smil under de blå huer, da hf-studenterne fredag var til dimission for at modtage deres velfortjente eksamensbeviser.

 

Studenterne og deres familier var samlet i Megascope fredag eftermiddag, hvor de først hørte taler fra skolens rektor, Dinna Balling (læs talen nederst på siden) og skolens bestyrelsesformand, Charlotte Andersen.

 

Dernæst var der uddeling af legater og elevpriser til elever, der havde gjort en særlig ind-sats socialt og fagligt. Modtagerne var:

  • Signe Pallesen og Mia Dam Hansen fik Dansk Kvindesamfunds legater på 5.000 kr.
  • Henrik Rafn Winther Carlsen og Mick Munk Ilsøe fik legater fra Insero og Hede Nielsen Fonden til naturvidenskabelig studierejse til Boston.
  • Pareshan Hamaresh, Ida Sigård Rosenkvist, Simon Vinther, Brian Søren Møller og Far-hang Younis modtog årets 5 elevpriser.
  • Derudover blev der uddelt en pris til et kemihold, fordi de alle havde afleveret alle afleveringsopgaver til tiden.

 

Årets studentertale blev holdt af Ida Sigård Rosenkvist, som stemningsfuldt sluttede talen med at afspille Søs Fengers sang ”Sidste time”, som et fint punktum for studietiden på skolen.
Derefter var der uddeling af eksamensbeviser og roser til alle studenterne.

 

Efter dimissionen var der reception, spisning og fest på skolen. Forude venter nu studenterkørsel, fester og nye mål – held og lykke med det hele!

Se flere billeder fra dimissionen på skolens facebookside: facebook.com/HorsensHFogVUC

Rektor Dinna Ballings dimissionstale 2017

Kære studenter.
At se ud over sådan en sal fyldt med glade studenter er det skønneste syn. Jeg vil gerne ønske jer alle sam-men hjertelig tillykke med jeres eksamen. Den her dag er altid en dejlig dag; I afslutter et projekt, som I satte i gang for år tilbage og er klar til at komme videre med alle jeres næste planer.

Tak til jeres familier for at have støttet jer undervejs og for at være med til at fejre jer i dag. At tage en hf-eksamen er virkelig hårdt arbejde, især i eksamensperioden, hvor den ene eksamen afløser den anden, og i den periode er familiens opbakning uvurderlig – ja det kan være forskellen mellem at få varm mad eller ej, eller at have rent tøj at tage på. Så tak til familie og venner for at have holdt studenterne i live især i eksamensperioden.

I et tilbageblik på det forgangne skoleår husker jeg på rigtig mange gode oplevelser, som vi har haft sammen. Vi har haft mange gode fællesarrangementer blandt andet i denne sal. Vi har hørt om rumrejser, fugle og Katri-ne Marie Guldager kom forbi og læste højt fra sin novellesamling. Det har alt sammen været spændende af-bræk i hverdagen. Allerede i august havde vi besøg af Søren Hebsgaard, der prøvede at illustrere for jer, at man skal anvende mobiler og computere med omtanke – jeg citerer: ”At multitaske er at fucke flere ting op på en gang”. Om budskabet blev helt forstået, eller om enkelte af jer alligevel i løbet af året har forsøgt at kombi-nere et lærerforedrag med en film fra netflix eller en klassediskussion med en chat på internettet, det ved jeg jo ikke, men jeg er overbevist om, at I alligevel nu har forstået værdien af at deltage i et klassefællesskab – at bidrage med noget og dermed vokse selv.

9. november havde vi planlagt et fællesarrangement med amerikanske pandekager og besøg af en herboende amerikaner til at fortælle om konsekvenserne af det amerikanske valg. Det overraskende valgresultat gjorde arrangementet noget anderledes, end vi måske havde tænkt det. Alle var påvirkede, men det var godt at samles og få drøftet i fællesskab, hvad det egentlig var, der var sket, inden vi gik videre med den normale undervisning.

I år har vi også været så heldige, at vi har haft besøg af intet mindre end 3 folketingspolitikere. I oktober kom Morten Østergaard forbi, og han stillede sig op netop her og gik i dialog med jer om lige det, som I gerne ville drøfte, lige fra investering i uddannelse til hash-lovgivning. Og her i foråret har vi så haft besøg af både Henrik Dam Kristensen fra socialdemokratiet og Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti. De var begge på besøg i et par klasser og blev imponerede over både jeres villighed til at gå i dialog med dem og jeres be-vidsthed om, hvad I vil bruge jeres uddannelse til. Alle 3 besøg har været givende, og jeg håber, at de har medvirket til, at folketingspolitikerne træffer deres beslutninger om uddannelses-systemet på et mere oplyst grundlag. Tak til jer for at tage så godt imod dem og give dem et godt indtryk af skolen og for i fællesskab med mig dermed at påvirke det politiske system og således være en del af det fungerende demokrati.

Årets teaterkoncert rørte mig meget. Under overskriften ”There´s a crack in everything” havde I selv lavet en række sange og scener, som hyldede det uperfekte med både ærlighed, kærlighed og stor selvironi. Tak for den gode oplevelse og for de mange timer, I entusiastisk kastede i projektet.

Jeres tid hos os har også budt på ekskursioner og studieture. I 1.hf gik turen til Budapest, og senest har no-gen af jer været i Rom, mens andre har været i København. Jeg kan se på billederne fra turene, at de tjener både et socialt og et fagligt formål, og at det derfor har været meningsfuldt at bruge kræfter både på at arrangere turene og deltage i dem.

Der har i år været god opbakning til fredagscafeerne, og det var en rigtig god beslutning at få Kasper og Anders Michael til at hjælpe jer med at arrangere cafeerne. Det har skabt gode og velfungerende rammer om arrangementerne, og jeg tror måske også, det har øget jeres lyst til at komme at I vidste, at I kunne møde dem.

Alle disse aktiviteter og selvfølgelig mest af alt den daglige undervisning kunne ikke være så velfungerende, hvis vi ikke her på skolen har nogle meget engagerede og arbejdsomme medarbejdere, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle medarbejdere på skolen for deres daglige indsats for at give jer de bedst mulige betingelser for at lære noget. Dagen i dag er også en særlig dag for alle medarbejderne på skolen: at se jer klare jer godt er en af de største glæder, vi får i jobbet og begrundelsen for, at vi har kæmpet for og med jer gennem jeres tid her på stedet. Tak for indsatsen til alle medarbejdere.

Et af årets projekter har været en gentænkning af rygeområdet. Skolens designhold har sammen med Trine lavet en stor indsats med at interviewe rygere og finde ud af, hvordan vi bedre kunne ”nudge” rygerne til at benytte rygeområdet. Der blev lavet en fin plan, og sammen med Tim og Ken har vi fået renoveret rygeområdet, og det virker rigtig godt. Jeg går jo glip af den daglige elevkontakt med rygere, der skal ”puffes” ned på rygeområdet, men jeg vil egentlig også meget hellere snakke med jer om noget andet.

Skolens studieværksted har det meste af skoleåret summet af liv, men her i eksamensperioden er det da virkelig blevet brugt. Rigtig mange af jer har brugt jeres 24-timers-eksamensforberedelse i værkstedet, hvor I har fået støtte til at forberede jeres eksamen og fået mulighed for at træne at holde jeres oplæg, og det har tydeligvis haft indflydelse både på nervøsitet og på resultatet. Det er lidt ærgerligt, at den eksamensform næsten forsvinder med den hf-reform, som træder i kraft efter sommerferien, men det er jo heldigvis ikke jeres problem. Tak til teamet omkring studieværkstedet for at støtte jer og hjælpe jer – og tak til jer selv for at yde den store arbejdsindsats. Især tak til de af jer, der generøst efter egen eksamen gik tilbage til værkstedet og hjalp jeres kammerater med gode råd baseret på jeres egne erfaringer. Den omsorg og det menneskelige overskud, der ligger i sådan en handling viser mig, at I til fulde lever op til skolens værdier om at være aner-kendende, ambitiøse både på egen og andres vegne og måske især ansvarlige både for jer selv og andre, og det gør mig optimistisk for fremtiden.

Nogle af jer vidste det, da I kom, men mange af jer har først oplevet det her – styrken i fællesskabet og hvor-dan 1 +1 kan give så meget mere end 2. Som I sidder her i dag ville I jo være super-rollemodeller for jer selv for 5 år siden. Jeg håber, I vil finde gode måder at sende bolden videre, at holde fast i fællesskaberne og ansvarligheden. For man bliver glad af at hjælpe andre, og vi skal ikke hjælpe andre for at få noget igen, men fordi det er godt at gøre noget godt. Det er en gennemgående tanke i de fleste religioner, at man skal være et godt menneske og behandle andre, som man gerne selv vil behandles. Det handler om at møde verden og hinanden med åbenhed og tillid, og hvis man er vokset op i en uforudsigelig verden af kaos og brudte løfter, kan det være svært. Her på skolen er vi gode til at møde hinanden med tillid, og det glædelige er, at vi som regel evner at leve op til den tillid, vi viser hinanden. Og det der med at turde have tillid til sig selv og hinanden er måske det allervigtigste, I har lært på skolen.

Det er vigtigt med tillid, men I må ikke være naive. I en tid med ”breaking news”, fake news og ”alternative facts” bliver det afgørende vigtigt, at vide, hvem man kan have tillid til og at være klar over, at ikke alle påstande er sande. Samfundet har gennem mange år opbygget ikke bare en fælles base af viden, som vi tror, er sand, men også videnskabelige metoder til at efterprøve og afgøre, om en given påstand er sand. I jeres tid hos os har vi klædt jer på til at kunne skelne løgn fra sandhed, og den evne skal I fastholde og udvikle hele livet. En teori, der ikke underkaster sig kritik og efterprøvning, må I aldrig have tillid til. Vær kildekritiske og husk de videnskabelige metoder. I øjeblikket er der mennesker nok i verden, der ukritisk fremsætter og deler diverse urigtige påstande, og vi trænger til kritiske stemmer i koret. I skal bruge jeres sunde fornuft, jeres kendskab til metoder og jeres viden til at være kritiske medborgere – og finde den fine balance mellem at bevare tilliden og fastholde den kritiske sans.

Laszlo Szombatfalvy er en forholdsvis ukendt forretningsmand, som flygtede fra Ungarn i 1956 og endte i Sverige. Han blev meget rig på aktiemarkedet og er i dag 89 år gammel. Han siger: ”Jeg har ingen tro på fremtiden. Den er for usikker til, at man kan tro på den. I stedet forsøger jeg at påvirke den”. Han har derfor udskrevet en verdensomfattende konkurrence med en præmie på 5 millioner dollars. Pengene går til den, der kan finde en ny model for et globalt samarbejde, der kan håndtere de globale udfordringer. Jeg tænker, at det er en passende udfordring for jer her efter eksamen. Deadline er 30. september, bare søg på ”Global Challenges Prize 2017”. Når I så vinder, så husk lige at sige, hvor I kommer fra og hvor I har gået i skole.
Også selvom I ikke skulle vinde, har jeg har en stor tro på, at I alligevel vil være med til at finde de rigtige løsninger. I har fået en god uddannelse, og mange af jer har undervejs overvundet store forhindringer – og så er I en del af et af de bedst fungerende demokratier i verden, hvor (med Grundtvigs ord) ”få har for meget og færre for lidt”. Andelstanken har historiske rødder i Danmark og trækker tråde fra andelsmejerierne og brugserne til delebiler og AirB&B, og deleøkonomi og et fællesskab om jordens begrænsede ressourcer er gode svar på fremtidens udfordringer.

I lever i en global og digitaliseret verden. Man taler om, at robotter snart vil ændre grundlæggende på, hvad mennesker skal arbejde med. Jeg ved, at der er brug for jer alle sammen, men jeg ved ikke, hvad I skal lave. Jeg ved, at I ikke kommer til at lave det samme hele livet, og ideen om en livslang individuel uddannelses-konto, som netop er lanceret af et af regeringens ekspertudvalg er derfor god. I vil få brug for at uddanne og danne jer hele livet.

Jobopslag i dag taler meget om at være robust og fleksibel, jeg synes lige så meget det handler om at være et ordentligt menneske og gå ud i verden, ikke for at finde ud af, hvordan I kan få mest ud af det, men for at finde ud af, hvordan I kan bidrage bedst muligt, hvordan I i et globalt fællesskab kan være med til at skabe en bedre verden. Det skal ikke hedde USA først – eller mig først – eller Danmark først – det må og skal hedde verden først.
Husk at møde livet med både kritisk sans, mod og tillid, og tag vare på jer selv og hinanden.
Husk at 1+1 giver mere end 2, og vær gode rollemodeller.
Jeg ved, at I kan.
Og med de ord dimitterer jeg årgang 2017 fra Horsens HF & VUC.