Horsens HF & VUC > Ikke kategoriseret > Bliv klar til en Erhvervsuddannelse

Print Friendly, PDF & Email

Bliv klar til en Erhvervsuddannelse

Tag et EUD forberedende forløb på ½ år

Vil du gerne i gang med en erhvervsuddannelse (EUD), men opfylder du ikke adgangskravene?

For at blive optaget på en erhvervsuddannelse (EUD) skal du have mindst 2 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve.
Opfylder du ikke disse krav, så tilmeld dig vores EUD-forberedende forløb, og bliv klar til den erhvervsuddannelse du drømmer om!

Start nu!

klar-til-eud
 

  • Start: nye hold i august og januar
  • Forløb: Afsluttes ½ år senere med eksamen i dansk og matematik.
  • Fag: Dansk og matematik 30 timer om ugen.
  • Undervisningen foregår på Horsens HF & VUC

 

Når du har bestået begge eksamener, er du klar til at søge om optagelse på en erhvervsuddannelse.

Kontakt en AVU-vejleder

Vil du tilmeldes et EUD-forløb, eller vide mere om forløbet, så kontakt en af vores  AVU-vejledere på tlf. 79 29 50 00 – så hjælper de dig videre.
Du kan også bestille tid til samtale med en AVU-vejleder via online booking

Læs om Kathrine – der tog et forberedende forløb

Fra ”00” til “12” i matematik!

Kathrine tog et EUD-forberedende forløb på Horsens HF & VUC

 

En elendig matematik-eksamen fra folkeskolen satte en stopklods for 20-årige Kathrine Juhls drøm om at uddanne sig til ernæringsassistent. Det ændrede et EUD-forberedende forløb på Horsens HF & VUC.

For fem år siden afsluttede Kathrine Juhl  folkeskolens 9. klasse med et kuglerundt 0 i matematik. – Siden har jeg været en mega drop-out’er på flere ungdomsuddannelser. Men i et køkken-forløb på produktionsskolen blev jeg helt fortryllet af arbejdsgangen med store portioner mad, teorien og hygiejnen, fortæller Kathrine Juhl.

For første gang havde hun et klart mål. Kathrine Juhl ville uddanne sig til ernæringsassistent. Men fortidens regnefejl i matematik bremsede hende.

– Jeg vil videre. Et 00 skal ikke stoppe mig. Så jeg fik at vide, at jeg kunne tage et halvt år med dansk og matematik på Horsens HF & VUC.

Kathrine Juhl blev optaget på vores EUD-forberedende forløb og tog på et halvt år  intensiv dansk- og matematik-undervisning. Med et afsluttende 12-tal i matematik kan hun nu begynde på drømmeuddannelsen som ernæringsassistent.