Horsens HF & VUC > Info (forside) > Kommunalvalg på skemaet

Print Friendly, PDF & Email

Kommunalvalg på skemaet

Der var fyldt i salen, da lokale valgkandidater i tirsdags stillede op til vores valgarrangement i MegaScope.

De deltagende kandidater var Dorthe Mogensen (Venstre), Borgmester Peter Sørensen (Socialdemokratiet), Kurt Damgaard (Dansk Folkeparti), Mads Pihlman Kristensen (Liberal Alliance) og Line Højager Madsen (Socialistisk Folkeparti).

 

Elever fra HF-samfundsfag havde på forhånd sendt spørgsmål til kandidaterne, der handlede om visioner for Horsens bl.a. i forhold til at være en attraktiv uddannelsesby og til besparelserne på kommunens velfærd.
Kandidaterne indledte med korte oplæg, der besvarede elevernes spørgsmål, dog uden at der blev hed debat i panelet, overordnet virkede det egentlig som om kandidaterne ikke var meget uenige om byens fremtid.

Derefter var der åben debat, hvor vores elever stillede relevante spørgsmål om, hvordan kandidaterne forholdt sig til alt fra billige ungdomsboliger, ungdomsarbejdsløshed, hjemløse, dyrevelfærd, hjælp til socialt udsatte og til madspild.