Horsens HF & VUC > Uddannelser

Print Friendly

Uddannelser

Fleksible undervisningsforløb Mange muligheder og stor fleksibilitet…

Hos os kan du tage en hel uddannelse eller enkelte fag. Vi kan sammensætte fleksible uddannelsesforløb, der passer til dig.

Du har mulighed for at kombinere vores forskellige undervisningstilbud. Du kan fx. sammensætte et uddannelsesforløb, hvor du tager enkelte fag på  HF-niveau og andre fag på 9.-10. klasses niveau på AVU – der er mange muligheder.

Kort sagt… vi har et undervisningstilbud til alle, bestil tid til en samtale med en studievejleder, så laver vi et forløb, der passer til dine mål, dit niveau og dit øvrige liv.

 

Oversigt over uddannelser og undervisningstilbud Uddannelser og undervisning hos os

På HF (Højere forberedelseseksamen)  kan du tage en HF uddannelse over 2 eller 3 år. Eller du kan tage de enkelte HF fag, du har brug for. En HF studentereksamen giver dig adgang til at søge optagelse på en videregående uddannelse.
Du kan begynde på HF 2-årig  i august og  på HF enkeltfag i januar og august.

AVU (Almen voksenuddannelse) kan du tage basisfag eller fag på 9. eller 10. klasses niveau, som forberedelse til videre uddannelse eller som opdatering af dine kompetencer.
Du kan begynde på AVU hold både i januar og august.

FVU (Forberedende voksenundervisning) kan du deltage i undervisning, der giver dig de grundlæggende kompetencer, indenfor dansk og matematik.
Der er løbende opstart af hold på FVU.

OBU (Ordblindeundervisning) er der ikke noget bestemt niveau, her tager undervisningen udgangspunkt i at støtte dig, der er ordblind, uanset hvilken uddannelses- eller jobsituation du er i.
Der er løbende opstart af hold på OBU.

På vores virksomhedskurser tilbyder vi skræddersyede undervisningsforløb i læsning, skrivning og matematik til medarbejdere i organisationer og erhvervsliv. Kursernes indhold og forløb tilrettelægger vi i samarbejde med arbejdsgiveren.

Skolen tilbyder gratis realkompetencevurdering (RKV), hvor du får vurderet de realkompetencer, du har tilegnet dig uden for dit almindelige skole- og uddannelsesforløb. Et realkompetencebevis kan bruges til at få godskrevet dele af en uddannelse eller søge optagelse på en videregående uddannelse, hvor du formelt ikke opfylder adgangskravene.

Læs mere om uddannelser og undervisning ved at klikke i menuen øverst på siden eller kontakt en af vores studievejledere.

Kontakt en studievejleder

BOOK TID TIL VEJLEDNING
Bestil tid til samtale med en studievejleder via online booking eller tlf. 79 29 50 00. 
Vores studievejledere
  er altid parate til at hjælpe dig og svare på  dine spørgsmål.