Uddannelse for unge og voksne
HF3 - HF for unge med en psykisk diagnose

Et meget hensynsfuldt tilbud
Isabella Burgard Munk fik i 2020 konstateret autisme, og da hun i 2023 skulle vælge ungdomsuddannelse, var det vigtigt for hende, at uddannelsen var fleksibel, og at skolen kunne tage ekstra hensyn til hendes behov. Det kunne HF3 på Horsens HF & VUC.
”HF3 er et meget hensynsfuldt tilbud til unge med diagnoser. Det har betydet meget for mig, at jeg har gået på en skole, der vil eleverne det bedste. Vi er mange, der har haft det svært ved tanken om at skulle tage en uddannelse, og nu er vi studenter. HF3 har hjulpet os videre i uddannelsessystemet og givet os den store succesoplevelse, at det godt kan lykkes,” fortæller Isabella Burgard Munk.
Ekstra støtte
På HF3 har eleverne blandt andet egen trappeopgang til deres undervisningslokaler, mødetidspunktet om morgenen er rykket, så de slipper for myldretidstrafikken og får en roligere start på dagen, og de har en klassementor. Det er en ekstra person i klassen, hvis opgave er at sørge for, at eleverne trives og være en ekstra voksen til de elever, der har en svær dag. Derudover er der på HF3 obligatorisk SPS-støtte.
”Vi har haft det rigtig godt i klassen. Klassemiljøet og fællesskabet har været meget godt og inkluderende. Det er okay, at man nogle gange trækker sig fra fællesskabet, og man kan være i klassen, som man nu er,” siger den kommende HF-student.
Information til elever
HF studievejledning
Kontakt vores HF studievejledere om uddannelse på HF 2 årig, HF for ordblinde, HF3 for unge med psykiske diagnoser, HF enkeltfag og HF fjernundervisning.
Fleksible uddannelsestilbud for unge og voksne.
VUC studievejledning
Kontakt vores VUC studievejledere om undervisning for voksne på AVU – 7.-10. klasses niveau, FVU – grundfag for voksne og OBU – ordblinde-undervisning for voksne.
Se videoen om vores skole…
Vi tilbyder undervisning til både unge og voksne på mange forskellige niveauer.
Du er altid velkommen til at kontakte vores studievejledere eller ringe til os på 79 29 50 00, så du kan høre mere om, hvilken undervisning vi kan tilbyde dig!