Gældende fra 1. august 2021

På Horsens HF & VUC er der røgfri skoledag. Røgfri skoledag betyder, at hverken medarbejdere, elever, kursister eller gæster må ryge, dampe eller snuse i arbejdstid eller skoletid – hverken på eller uden for matriklen. Det gælder også i pauser og frikvarterer.
Røgfri skoledag omfatter alle tobaksrelaterede produkter, herunder også produkter som e-cigaretter, vandpibe og snus.

 

Formål

  • Ingen elever begynder at ryge eller bruge andre tobaksrelaterede produkter, mens de går på skolen.
  • Ingen udsættes for passiv rygning eller andre tobaksgener i løbet af skoledagen og alle oplever at være en del af fællesskabet.
  • Skolen understøtter elevers og ansattes sundhed og trivsel og gør det nemmere at træffe sunde valg.
  • Elever, der er begyndt at ryge eller bruge andre tobaksrelaterede produkter støttes i at stoppe med det eller reducere deres forbrug.

 

Sanktioner overfor elever, der ryger i skoletiden

  • Første gang: Eleven får en advarsel, som noteres i journalen i Ludus samt et tilbud om samtaler med en rygestop-vejleder.
  • Anden gang: Eleven får en advarsel, som noteres i journalen i Ludus samt påbud om at deltage i samtaler med en rygestop-vejleder. Der er mødepligt til samtalen.
  • Derefter: Eleven får en advarsel, som noteres i journalen i Ludus og bortvises i op til 10 dage med fravær.

 

Sanktioner overfor medarbejdere, der ryger i arbejdstiden

  • Overtrædelse af røgfri arbejdsdag håndteres ligesom overtrædelse af øvrige regler på arbejdspladsen og altid af rektor.

 

Håndhævelse af reglerne

  • Det forventes at alle overholder røgfri arbejds- og skoledag både på og uden for matriklen
  • Alle skolens ansatte og elever har et medansvar i forhold til at håndhæve røgfri skoledag på skolens matrikel og i skolens umiddelbare nærområder – på de områder, der umiddelbart kan ses fra skolen.
  • Ansatte, som pågriber en elev, der ryger i skoletiden, noterer elevens navn og fødselsdag og giver i receptionen besked. Receptionen noterer forseelsen i Ludus og giver afdelingsleder besked. Afdelingsleder tager kontakt til eleven og iværksætter sanktioner som beskrevet ovenfor.

 

Understøttelse

  • Mulighed for samtaler med skolens ryge-vejledere.
  • Akut-kasse i receptionen med tyggegummi (uden nikotin), stressbolde, …
  • Downloade gratis app Xhale /E-kvit.

 

Cafeer, fester, ekskursioner, studieture

  • Cafeer, fester og endags-ekskursioner er en del af skoledagen og er også røgfri.
  • På flerdagsekskursioner og studieture skal den programlagte del af turene være røgfri. For perioder uden program kan aftales andre regler med de deltagende lærere i begrænset omfang.

Dinna Balling 08.03.2021