Ny bestyrelse
Ny bestyrelse på Horsens HF & VUC
13. maj 2026
Tirsdag den 12. maj mødtes den nye bestyrelse for Horsens HF & VUC. Her konstituerede de sig med Jens Norup Simonsen som fortsættende formand og Pernille Holm som fortsættende næstformand.Samtidig blev Jens Norup Simonsen ønsket TILLYKKE med fødselsdagen forleden, hvor han fyldte 60 år.
For Jens Norup Simonsen er det en meget spændende og anderledes bestyrelsesperiode, der er taget hul på.
”Jo kortere den bliver, jo større succes. Det lyder mærkeligt, men en kort periode betyder, at fusionen med Learnmark Horsens er gennemført, og det er jo det, vi går efter.
Både for nuværende og kommende elever og skolens medarbejdere er det bedst med en hurtig afklaring om fusionen, men det er desværre ude af vores hænder og op til ministeriet.
Fusionen er også med til at give en afklaring om den nye institutionsstruktur i Horsens, og jeg håber, at vores nye institution bliver den primære udbyder af EPX i byen.
Det gode ved vores fusion er, at den nye institution dækker hele reformpakken på både ungdomsuddannelses- og voksenområdet. Det er der i min optik ikke andre institutioner i byen, der kan leve op til.
Vi har en god bestyrelse på Horsens HF & VUC, og det er spændende at være formand for den, men vi har truffet en beslutning, der peger fremad, og det er her, vi nu skal lægge vores kræfter.”
Jens Norup Simonsen har været bestyrelsesformand for Horsens HF & VUC siden 2024.
Medlemmer af bestyrelsen
- Jens Norup Simonsen, repræsentant for videregående uddannelse
- Pernille Holm, repræsentant for Horsens Kommune
- Troels Brogård Andersen, repræsentant for Hedensted Kommune
- Charlotte Kærsaa, repræsentant for grundskolen
- Jens Glavind, repræsentant for det lokale erhvervsliv
- Lotte Bidstrup Ipsen, repræsentant for erhvervsskolesektoren
- Martin Skov Petersen, medarbejderrepræsentant
- Martin Juul Konge, medarbejderrepræsentant
- Signe Pilgaard Jensen, elevrepræsentant
- Mia Christensen, elevrepræsentant